MYLOCKER HAR FÅET NY EJER

Henning Pedersen og Kent Bøje Jensen har pr. 3. april 2013 solgt MYLOCKER til Peter Rosenkilde.

Salget får ingen betydning for MYLOCKER’s mange skoler, elever og samarbejdspartnere, idet MYLOCKER’s gældende aftaler, koncept og priser ikke ændres.

“MYLOCKER vil fortsat skabe rum via konkurrencedygtige priser og vores unikke udlejningskoncept. Som ny ejer af MYLOCKER er det mit mål at fastholde den høje tilfredshed blandt vores mange skoler, institutioner og virksomheder”, siger Peter Rosenkilde.

Kent og Henning afhænder MYLOCKER for at frigøre tid til at udføre andre opgaver og udvikle nye virksomheder: “Peter har fulgt MYLOCKER tæt i 2 år og vi er overbeviste om, at han kan videreføre konceptet og ikke mindst vores værdigrundlag – at overholde alle aftaler, tæt dialog med kunder og brugere, samt skabe kvalitetsløsninger til fornuftige penge”. Kent og Henning vil fortsat være tilknyttet MYLOCKER, som konsulenter for den nye ejer.

Nyhedsmail

Modtag relevante nyheder, kampagnetilbud og andre nyheder fra MYLOCKER, direkte i din indbakke.